KILOO Business Controller

Brænder du for tal og ansvar? Ønsker du arbejde med iværksættere og forretningsudvikling i en uformel og ejerledet organisation? Så er du måske lige den, vi søger!

Kiloo Ventures består af 10 aktive selskaber indenfor forskellige brancher, bl.a. spil, e-commerce, SEO, retail, motorsport, events m.m.

Du vil blive ansvarlig for analyser, budgetter og rapportering m.m. for alle koncernens selskaber.

Du vil arbejde direkte sammen med direktion og være den primære økonomiske rådgiver for ledelsen og investorer i alle koncernens selskaber.

Samtidigt vil du arbejde tæt sammen med økonomiafdelingen, som vil være din primære inputgiver.

 

ARBEJDSOPGAVER:

·        Rapportering og budgetopfølgning månedligt for alle koncernens selskaber

·        Business controlling og analyser for alle koncernens selskaber

·        Ansvarlig for budgettering for alle koncernens selskaber

·        Bidrage til forretningsudvikling i koncernens selskaber, herunder f.eks. processer, produkter, prissætning, strategi m.m.

·        Sikre referater, opfølgning og eksekvering på opgaver for alle koncernens selskaber

·        Due Diligence i forbindelse med køb og salg af virksomheder, ejendomme og projekter

·        Udlejning af lokaler

·        Tovholder på kontrakter i samarbejde med ekstern advokat

·        Herudover mange ad hoc-opgaver, som koncernens økonomiske alt-mulig-mand

 

FAGLIGE OG PERSONLIGE KVALIFIKATIONER

·        Relevant økonomisk uddannelse og mindst 5 års relevant erhvervserfaring.

·        Kommunikerer både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

·        Har en stærk kommerciel, strategisk og analytisk sans samt stærke IT-egenskaber, herunder udvidet Excel-færdigheder.

·        Fordel med erfaring i E-conomic, men ikke et krav.

·        Befinder dig godt i en meget uformel arbejdskultur med kort fra tanke til handling.

·        Du er proaktiv og struktureret, og kan arbejde selvstændigt uden en faglig leder.

·        Du bliver ikke skræmt væk af en periodevis høj arbejdsbyrde og du arbejder målrettet for nå fastsatte deadlines.

 

VI TILBYDER:

·        En spændende stilling, som du vil have mulighed for at præge.

·        Gode medarbejderforhold med kantineordning, massage og fitness.

·        En social arbejdsplads, hvor der er plads til familieliv.

 

Arbejdsstedet vil være Bülowsgade 68 i Aarhus C.

ER DU INTERESSERET?

Har vores opslag fanget din interesse? Send dit CV til jobs@kiloo.com. Inkluder “Business Controller” i emnefeltet af din mail.

Vi ser frem til at høre fra dig!